Sportsmassage er en dybdegående behandling af muskulaturen, hvor spændinger og myoser bearbejdes. Behandlingen medfører øget blodcirkulationen og derved øget iltoptagelse, hvorved affaldsstofferne frigøres. Behandlingen er generel og tager udgangspunkt i det, som du føler, at du har brug for og kombineres ofte med K-Laser behandling.
Manuel Terapi er en behandlingsform, der tager udgangspunkt i en række undersøgelser, der klarlægger de dysfunktioner, som du har i kroppen. Du kan f.eks. føle, at du har ondt i ryggen, men undersøgelserne kan vise, at årsagen til smerten er, at dit korsben står skævt. Det kan være at du lider af hælspor, der i sidste ende skyldes et forud drejet bækken osv. Manuel Terapi er altså en meget specifik behandlingsform, hvor der benyttes en række teknikker for at korrigere de fejlstillinger, der har vist sig igennem undersøgelserne. Hvis man ikke bryder sig om at blive "knækket", benyttes andre teknikker som MET, ART, Artikulering, Mobilisering mv. for at få skelettet på plads igen. Vær opmærksom på, at en del af første behandling benyttes til undersøgelser.
Da min 12 årige professionelle fodboldkarriere i Tyskland sluttede, valgte jeg at uddanne mig som sportsmassør og skadesterapeaut. På min klinik, på Herluf Trolles Vej 116a, Odense SØ, arbejder jeg med kroppen, både med hensyn til massage og skadesbehandling, Manuel Terapi, samt undervisning i skadeforebyggelse.
En af de afgørende faktorer som fodboldspiller, var at komme over skader så hurtigt som muligt. Denne filosofi har jeg bragt videre i mit arbejde som behandler, hvorfor jeg ser det som min fornemmeste opgave, at få mine klienters funktionsniveau så højt som muligt på så kort tid som muligt. Læs mere under fanen Pris og Ros hvor mine klienter udtaler sig om behandlingen. Jeg behandler naturligvis en bred vifte af skader og skavanker, men har, i gennem årene, specialiseret mig i en række komplicerede områder som f.eks. akillessene. Her arbejder vi med en 5 trins behandlingsform, hvor vi kombinerer behandling, øvelser og undervisning. Denne specialiserede form for behandling sikrer en hurtig og langtidsholdbar løsning, som mine klienter oplever som en succes. Min sidste uddannelse er i Manuel Terapi fra Lasota akademiet. Denne uddannelse kombineret med mine øvrige uddannelser gør, at mine behandlinger er blevet mere målrettede.
JannJensen.dk I Herluf Trolles Vej 116 I 5220 Odense SØ I 21444754 I kontakt@jannjensen.dk